SANSEVÆRKSTED
18.02.2026
Lea Kirstine Møller
SANSEVÆRKSTED ONSDAGE KL. 15-16.30 0.-2. KLASSE
Første undervisningsgang er den 18. februar 2026
Sidste undervisningsgang er den 13. maj 2026
Til dig, der elsker at sanse kunstens rum og formgive værker med eksperimenterende materialeleg. Vi vil fordybe os i museets sanseudstilling, og gå på opdagelse i museets forskelligartede udstillinger med kalejdoskoper og sanselige værktøjer i lommerne. I formidlingens værksteder eksperimenterer vi i kunstneriske udtryksformer og skaber vores egne værker.
Underviser: Lea Kirstine Møller har en baggrund i kunst & design og stor erfaring med undervisning. I sanseværkstedet er der særligt fokus på samspillet mellem værkmøder og egen værkproduktion. At blive fortrolig med kunstens rum og udtryksformer. Holdets stemning er tegnet af det gode fællesskab, nysgerrighed og skaberglæde.
I billedskolen er vi optaget af umiddelbar forundring, nysgerrighed og glæde i mødet med kunstens verden. Undervisningen er tilrettelagt efter alder og med skiftende udtryksformer, hvor hvert forløb er med stort fokus på hands-on øvelser, der udvikler de kreative evner med konkrete opgaver og plads til eksperimenter.
