Kunstklub
19.09.2025
FLUK – Fyns laboratorie for Ung Kunst
RADIO SKOVPARKEN
Vi glæder os til at opstarte den nye kunstklub/radiostation i Skovparken!
På fredag d.19.9. starter vi, i samarbejde med Almene Kunstklubber (AKK), Aktive Boligområder i Svendborg (ABIS), Visuel Kultur, Kulturregion Fyn og Svendborg Kommune et spændende projekt, hvor vi sammen med unge laver et sted, hvor man i fællesskab kan lave kunst og undersøge bydelen.
Vi starter ud med at lave en radiostation, styret af de unge, og det bliver mega spændende.
Det er for alle imellem 15-25 år, som bor i Svendborg. Det er gratis og uforpligtende.
Vi kommer til at hænge ud, gå ture, tage fotos, tegne, interviewe … og lave radio.
Første gang: Fredag d.19.9. kl.16:00
Vi mødes i redaktionslokalet Byparken 43 og spiser pizza.
Skriv til info@fluk.dk for at høre mere
Vi ses !
