Garn – strik og hækling
25.09.2024
Freja Vandal
Kursus i strik og hækling, for både begyndere og øvede.
Velkommen til GARN!
Her skal vi hygge og håndværke sammen hver onsdag aften. Uanset om du aldrig har strikket/hæklet før eller har masser af erfaring, er dette kursus lige noget for dig. Vi starter efteråret ud med at lære de basale teknikker inden for hækling og strikning. Samtidig planlægger vi hver vores fremtidige projekter, og bestiller garn hjem til dem. I løbet af året hygger vi hver onsdag, mens vi starter, arbejder på og færdiggør vores forskellige projekter. Hvis man har lyst til det, er der også mulighed for at brodere, sy og eventuelle andre håndværk, så kom gerne med igangværende projekter og hyg med at arbejde på dem:)
Datoer: Onsdag kl. 18-20.45, med start 25. september og sidste gang 19. marts, 20 undervisningsgange i alt.
Hvor: Undervisningen foregår på Østre Plads, Danmarksgade 10, 5000 Odense C.
Ungdomsskoletilbud for unge bosat i Odense Kommune i alderen 13-18 år.
Underviser: Freja Vandal, frejavandal@hotmail.com