Gå til vævning
21.08.2025
Bodil Brockstedt Nygaard Jytte Svendsen
Er du mellem 12 og 18 år?
Er du kreativ og kan du lide at lave noget med hænderne? Vil du gerne lære noget nyt, eller udfordre dig selv med noget, som du allerede har prøvet? Så er Gå til vævning måske noget for dig.
Første gang
Tor 21.08.2025 15:30-18:00
Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Tor 02.10.2025 15:30-18:00
Ved
Bodil Brockstedt Nygaard
Jytte Svendsen
Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Sted
Væveloftet
Pris 350.-
Du mødes syv eftermiddage med andre jævnaldrende på Hørvævsmuseet. Her prøver du at sætte en væv op, så du kan væve dit helt eget projekt. Vi viser dig forskellige muligheder for et projekt.
Du kan væve en pude, et kludetæppe til værelset eller til dit kæledyr, en taske, dækkeservietter, et halstørklæde, iPad-cover eller en mobiltaske . Du bliver guidet og hjulpet af voksne, frivillige fra museet, som alle har godt kendskab til at væve.
Materialer er inkluderet i prisen. Vi har bomuldsgarn, uldgarn og stofstrimler i mange farver, og du er også velkommen til at tage noget med hjemmefra.
Vi ønsker at skabe en god og hyggelig stemning mellem kursisterne og give dem ro til at arbejde med deres opgaver. Der vil være mulighed for forældre og evt. søskende at opholde sig i et andet lokale, hvis der er brug for at vente, mens ens barn “Går til vævning”.
Er der specielle forhold, der skal tages hensyn til, må I meget gerne kontakte os. Vi vil, så vidt det er muligt, tage højde for det på kurset.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
